Hjem » Artikler »Den nye specialuddannelse til sundhedsplejerske

Forfatter: Jette Schilling Larsen, sundhedsplejerske, Cand. Cur.
Fotograf: Colourbox
Udgivet: 03. februar 2015

Den nye specialuddannelse til sundhedsplejerske

1. januar 2012 begyndte det første hold på den nye sundhedsplejerskeuddannelse. Indførelsen af en ny uddannelse har medført en del ændringer i forhold til at være studerende og ikke mindst for vejledere og uddannelsesansvarlige ude i kommunerne. Her kommer en beskrivelse af den nye uddannelse og erfaringer med den i de første år, set fra mit perspektiv som uddannelsesansvarlig ved VIA University College.

Bekendtgørelsen

I juni 2011 kom Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om Specialuddannelsen til sundhedsplejerske (1). Forud var gået en del år med høringer, skiftende sundhedsministre og debat blandt andet om, hvor uddannelsen skulle udbydes og forslag om at lave uddannelsen til en professionsmaster. Forankringen ved professionshøjskolerne blev bevaret, uddannelsen fik status af en specialuddannelse under Sundhedsstyrelsen (SST) og blev forlænget til 1½ år – med et års teori og ½ års klinik. Den er således sidestillet med andre specialuddannelser under SST (eks: anæstesi, operation, intensiv, psykiatri).

Sammenlignet med den tidligere uddannelse er der væsentlige ændringer i forhold til optagelseskrav, klinisk uddannelse og opbygningen af uddannelsen. Uddannelsen udbydes ved Metropol, København og VIA, Aarhus. Der er udarbejdet en landsdækkende uddannelsesordning (Fig. 1) som er godkendt i SST.

Optagelse

(1) Sygeplejersker, der er uddannet før 2005, har mulighed for at søge ind på uddannelsen, hvis de har et diplommodul i Praksis, videnskabsteori og metode.

Sundhedsplejerskefunktionen rummer primært sundhedsfremme og forebyggelse i relation til børn og unge og deres familier. Derfor er grundlaget for optagelse en autorisation som sygeplejerske med baggrund i en professionsbachelor i sygepleje (1). Derudover skal ansøgeren have erfaring som sygeplejerske i mindst to år indenfor mindst to af seks områder (se faktaboks 1). Der blev altså åbnet for et lidt bredere erfaringsgrundlag end tidligere, hvor ansøgerne skulle have mindst otte mdr. i pædiatri og fire mdr. i hjemmesygepleje, men til gengæld forventes alle ansøgere nu at have mindst to års erfaring inden for de specifikke områder.

Jeg ved, at spørgsmålet om, at ikke alle ansøgere har pædiatrisk erfaring, diskuteres i sundhedsplejekredse. Erfaringerne fra de første hold viser, at det er meget individuelt, om en ansøgers mangel på erfaring fra pædiatri får betydning i praksis. De studerende kommer jo med meget forskellig baggrund. For eksempel har det vist sig, at erfaring fra for eksempel barselssygepleje kan være lige så betydningsfuldt som pædiatrisk erfaring. De to kliniske perioder giver desuden den studerende tid til at sætte sig ind i børns normale udvikling og trivsel og øve sig i at opspore afvigelser fra den normale udvikling i tæt samarbejde med erfarne sundhedsplejersker på en helt anden måde end den tidligere uddannelse med 21 dages praktik fordelt på 3 korte perioder.

For at blive optaget på uddannelsen skal ansøgeren desuden have en ansættelse i en uddannelsesstilling i to gange tre mdr. De danske kommuner udbyder hvert år 100 uddannelsesstillinger (se fig. 1 for fordelingen af disse). I praksis betyder optagelseskravene, at ansøgerne til uddannelsen forhåndsgodkendes ved VIA/Metropol og derefter kommer til samtale i de kommuner, der har uddannelsespladser det pågældende år. Økonomisk betyder ansættelse i uddannelsesstilling, at den studerende får løn fra kommunen i de kliniske perioder og SU i de teoretiske perioder.

Fakta 1

Klinisk erfaring fra ansættelse som sygeplejerske svarende til mindst 2 års fuldtidsansættelse inden for minimum to af følgende områder, heraf mindst et ansættelsesforløb af 8 måneders varighed:

  • Svangre- og barselpleje
  • Neonatalogi
  • Pædiatri
  • Børne- og ungdomspsykiatri
  • Lægekonsultation
  • Hjemmesygepleje

De kliniske perioder

At de studerende er to gange tre måneder i sundhedsplejepraksis har dannet grundlag for en væsentlig forbedring af uddannelsen, men har også i de første år med uddannelsen voldt en del problemer i forhold til fordeling af uddannelsespladser og udgifterne til ansættelse af studerende i kommunerne. Det ser fra mit synspunkt ud til, at disse startvanskeligheder efterhånden er ved at være overstået. Det er en udgift for den enkelte kommune at have sundhedsplejerskestuderende, men det er mit indtryk, at de fleste studerende er i stand til i løbet af de to kliniske perioder at bidrage med en væsentlig arbejdsindsats og ikke mindst til refleksion over praksis i de enkelte sundhedsplejerskeordninger.

Fra et studerendeperspektiv er de kliniske perioder væsentlige i forhold til at koble teori og praksis sammen. Langt de fleste studerende får et meget positivt udbytte af klinikken. En undersøgelse fra Norge viser, at det kan være en stor udfordring at være sundhedsplejerskestuderende. Erfaringerne fra de første hold viser, at sundhedsplejerskestuderende ofte balancerer mellem rollen som studerende og rollen som kollega/medarbejder. Samtidig er de afhængige af en tilfredsstillende vurdering for at fortsætte uddannelsen, ligesom mange har et stort ønske om at blive ansat efter uddannelsen. Det kan tage tid at vænne sig til den nye rolle som sundhedsplejerske. Det kræver derfor stor indføling og opbakning fra de uddannelsesansvarlige sundhedsplejersker, kliniske vejledere og ledende sundhedsplejersker at have studerende.

Fakta 2

Opbygning af Specialuddannelsen til sundhedsplejerske

Afsnit 1
Børn og familier med almene behov jan- august (teori og klinik)

Afsnit 2
Børn og familier med særlige behov september – marts (teori og klinik)

Afsnit 3
Organisation, udvikling, forskning, dokumentation april-juni (teori)

(1) Sygeplejersker, der er uddannet før 2005, har mulighed for at søge ind på uddannelsen, hvis de har et diplommodul i Praksis, videnskabsteori og metode.

En langtidsholdbar uddannelse

Uddannelsen er opdelt i tre afsnit (se faktaboks 2) og tilrettelagt med en tydelig progression, hvor der i første afsnit fokuseres på børn, unge og familier med almene behov, i andet afsnit på børn, unge og familier med særlige behov og afsluttes med det tredje afsnit, hvor der fokuseres på udvikling af sundhedspleje gennem et omfattende arbejde med eksamensopgaven. Opdelingen mellem almene behov/særlige behov giver naturligvis ikke altid mening i praksis. Men i den teoretiske undervisning har det vist sig meget givtigt først at koncentrere sig om det normale barns trivsel og udvikling og hvad der påvirker det, inden der tages fat på de mere komplekse problemstillinger, når børn og unge har særlige behov. Fundamentet med viden om det normale barns trivsel og udvikling og faktorer der påvirker denne udvikling fra Afsnit 1 skaber et godt grundlag, når der i afsnit 2 tages fat på de særlige behov – ligesom viden fra Afsnit 1 anvendes igen og dermed rodfæster sig mere.

Indholdet i undervisningen

En ting har ikke ændret sig fra den tidligere uddannelse. Rækken af relevante emner og teorier står i kø, når man skal være sundhedsplejerske. I lighed med tidligere fokuserer vi på at gøre uddannelsen langtidsholdbar. Det vil sige, vi fokuserer på teorier, som kan anvendes i mange forskellige kontekster og på at gøre de studerende gode til selv at undersøge et emne og finde frem til nyeste viden. Det vil sige, at i stedet for at sprede os over alt for mange emner, forsøger vi at gøre væsentlige emner eksemplariske. I lighed med andre grene af sygepleje, er det derefter den enkelte studerende/sundhedsplejerske, som må søge aktuel viden, når et nyt emne eller en problematik dukker op i praksis. Vi tager udgangspunkt i at de studerende kommer med en bachelor i sygepleje og bygger ovenpå derfra. Som noget nyt fokuserer vi på metoder i forbindelse med opgaver, som kan anvendes i forhold til udvikling af og refleksion over sundhedspleje. For eksempel anvendes casestudiemetoden til prøven efter første afsnit, hvor de studerende bearbejder cases fra egen praksis metodisk og teoretisk og udfordres til at reflektere over egen praksis.

Efter uddannelsen

I skrivende stund har de to første hold afsluttet uddannelsen. Langt de fleste af de nye sundhedsplejersker har fået job, heraf en del i vikariater. Tilbagemeldingerne fra praksis er, at de nye sundhedsplejersker hurtigere end tidligere glider ind i arbejdet som sundhedsplejerske, da de har afprøvet den nye rolle som sundhedsplejerske under uddannelsen.

Så alt i alt har jeg mange positive erfaringer med den nye uddannelse. Lidt malurt vil jeg dog dryppe i bægeret her til sidst. En sundhedsplejerske, som vil videreuddanne sig i retning kandidat/master, er ikke tættere på dette end en sygeplejerske. For sundhedsplejens udvikling som fag, er det ærgerligt, at en sundhedsplejerske med en specialuddannelse ikke får papir på at have tilegnet sig kompetencer over bachelorniveau. Der er brug for sundhedsplejersker med indsigt i sundhedsplejepraksis og med akademiske kompetencer for at udvikle og formidle viden om sundhedspleje. Jeg drømmer derfor om, at danske sundhedsplejersker får mulighed for at supplere deres uddannelse og opnå en mastergrad, for eksempel på samme måde som norske helsesøstre kan.

Referencer

  1. Sundhedsstyrelsen. Bekendtgørelse nr 680 om specialuddannelse til sundhedsplejerske. 2011 21/06/11.
  2. VIA/Metropol. Uddannelsesordning Specialuddannelsen til sundhedsplejerske. Specialuddannelsesrådet for specialuddannelsen til sundhedsplejerske 2011
  3. Hjälmhult E. Learning strategies of public health nursing students: Conquering operational space. J Clin Nurs. 2009;18(22):3136-45.
  4. Rokkjær Å, Højberg K. Casestudier i profession og uddannelse. Viborg VIA Forlag 2009.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.