De fleste danske børn bevæger sig for lidt og sidder for meget ned

Forfatter: Mette Toftager og Mette Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Fotograf: Adobe stock, Mikkel Hamann Jensen

Resultater fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 viser, at 74 % af de 11-15-årige ikke lever op til anbefalingerne om at være fysisk aktiv mindst én time om dagen. Det er især pigerne og de 15-årige, der ikke rører sig nok.

Baggrund

Fysisk aktivitet har stor betydning for folkesundheden. Det er veldokumenteret, at en fysisk aktiv hverdag kan forebygge en lang række sygdomme.(1) Blandt voksne er fysisk inaktivitet, næst efter rygning, den forebyggelige risikofaktor, der skønnes at være årsag til flest dødsfald. Det skønnes, at der årligt er 6.000 ekstra dødsfald blandt fysisk inaktive personer i forhold til fysisk aktive personer. (2) Også blandt børn og unge er de helbredsmæssige gevinster ved fysisk aktivitet mange og veldokumenterede. Et aktivt liv har positiv indflydelse på børn og unges hjerte, kredsløb, muskelstyrke, motorik, balance og på hormon- og immunsystemet. Ligeledes medfører fysisk aktivitet bedre kondition, stærkere knogler, mindre fedt i blodet samt mindre risiko for forstadier til diabetes. Blandt de børn, der har dårligst kondition, er der femten gange forøget risiko for ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer. Det er derfor vigtigt, at børn og unge grundlægger en sund og aktiv livsstil tidligt i livet. Ligeledes har fysisk aktivitet en positiv betydning for børn og unges trivsel og mentale sundhed, f.eks. for selvværd, selvtillid og samspil med omgivelserne. Endelig har fysisk aktivitet vist sig at have en positiv effekt i forhold til læring. (3, 4) Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge (5-17 år) er fysisk aktive i mindst en time om dagen ved moderat til høj intensitet (se faktaboks).

Fakta om undersøgelsen

I august 2019 udkom rapporten ’Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige – National monitorering med objektive målinger’. Denne beskriver resultaterne fra den første danske nationale undersøgelse af objektivt målt fysisk aktivitetsniveau og stillesiddende adfærd blandt børn i 5., 7. og 9. klasse. I alt 1.677 børn fordelt på 31 grundskoler rundt om i landet deltog i undersøgelsen, og data blev indsamlet fra februar til og med april 2018. Børnenes aktivitetsniveau blev målt ved hjælp af et accelerometer, der er en lille bevægelsessensor, som sættes på benet. Børnene gik med dem hver dag i en uge for at opnå et billede af det reelle daglige fysiske aktivitetsniveau. Det er en målemetode, der giver et mere nøjagtigt og præcist mål for børnenes samlede mængde aktivitet i forhold til andre undersøgelser, der bygger på spørgeskemaer og selvrapporterede data, hvor børnene eller deres forældre svarer ud fra, hvad de tror. Undersøgelsen er en del af Skolebørnsundersøgelsen 2018. Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til et internationalt forskningsprojekt med navnet Health Behaviour in School-aged Children (HBSC). Undersøgelsen gennemføres hvert fjerde år blandt elever på femte, syvende og niende klassetrin i et tilfældigt udsnit af landets skoler, både private og kommunale skoler. De besvarer det internationale HBSC-spørgeskema om sundhed, trivsel og levekår. I 2018 deltog 3660 elever fra 45 skoler fordelt over hele landet i Skolebørnsundersøgelsen. (5)

Læs mere

Rapporten ’Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige – National monitorering med objektive målinger’ udkom i august 2019. Her kan man læse meget mere om baggrund, metode og resultater fra undersøgelsen, bl.a. om fysisk aktivitet med høj intensitet, tid brugt på cykling, antal skridt og tid brugt på forskellige former for stillesiddende adfærd.

Rapporten er frit tilgængelig på internettet www.sdu.dk/da/sif/rapporter/fysisk+aktivitet

Piger og de store børn er mindst aktive

Resultaterne fra undersøgelsen viser, at blandt alle 11-15-årige er det gennemsnitlige aktivitetsniveau 48 minutter om dagen både på hverdage og i weekender. Ser man på andelen, som lever op til anbefalingerne om at være fysisk aktive mindst en time dagligt gælder dette for 26 % af de 11-15-årige.

Figur 1. Andel med mindst 60 minutters daglig fysisk aktivitet af moderat til høj intensitet opdelt på køn og alder. Angivet i procent.

Figur 1 viser, at der er stor forskel på drenge og piger, og at aktivitetsniveauet falder med alderen. Således lever 42 % af de 11-årige drenge op til anbefalingerne, mens dette blot gælder for 6 % af de 15-årige piger. Undersøgelsen viser desuden, at 11-15-årige generelt er mere fysisk aktive i hverdagene sammenholdt med weekenden. I hverdagene er det 32 %, som lever op til anbefalingerne, mens 17 % lever op til anbefalingerne i weekenden. Der ses også en tydelig social gradient i fysisk aktivitetsniveau, hvor 27 % af de 11-15-årige i høj socialgruppe efterlever anbefalingerne, mens dette gælder for 17 % i lav socialgruppe.

Undersøgelsen viser også, hvor meget tid de 11-15-årige bruger på stillesiddende aktiviteter i løbet af dagen. I gennemsnit bruger de 11-15-årige knap 11 timer (10 timer og 58 minutter) på stillesiddende aktiviteter i hverdagen. I weekenden stiger tiden til mere end 12 timer (12 timer og 23 minutter). Piger bruger dagligt mere tid (11 timer og 35 minutter) på stillesiddende aktiviteter end drenge (10 timer og 56 minutter). Tid brugt på stillesiddende aktiviteter stiger med alderen fra 10 timer og 53 minutter om dagen for 11-årige til 11 timer og 23 minutter for 13-årige og 11 timer og 54 minutter om dagen for 15-årige.

Figur 2. Tid (minutter/dag) brugt på stillesiddende aktiviteter. Opdelt på køn og alder.

I Figur 2 ses tid i minutter brugt stillesiddende opgjort på køn og alder. 11-årige drenge bruger dagligt mindst tid stillesiddende, 634 minutter (10 timer og 34 minutter), mens 15-årige piger bruger mest tid, 733 minutter (12 timer og 13 minutter). Opgjort på socialgrupper er der ikke signifikante forskelle på tid brugt på stillesiddende adfærd.

Perspektivering

Denne undersøgelse er den første landsdækkende undersøgelse af skolebørns fysiske aktivitetsniveau, hvor der er brugt objektive metoder til at måle aktivitetsniveauet blandt 11-, 13- og 15-årige. Resultaterne viser, at mange børn og unge bevæger sig for lidt, og at kun hver fjerde elev er aktiv i det omfang, som det anbefales af Sundhedsstyrelsen. Særligt pigerne og de ældre elever har en hverdag med kun lidt fysisk aktivitet og meget stillesiddende tid.

En undersøgelse som denne kan ikke afsløre, hvad der er årsag til det lave niveau af fysisk aktivitet blandt de 11-15-årige. Skærmtid og brug af sociale medier får ofte en del af skylden. I Skolebørnsundersøgelsen 2018 har vi også indsamlet oplysninger om danske skoleelevers brug af skærme og forhold til sociale medier (se artikel bragt i Sundhedsplejersken nr. 5 – december 2019). Næste interessante opgave er derfor at koble disse data og undersøge, hvordan brug af sociale medier hænger sammen med de unges stillesiddende og fysiske aktivitet.

Derimod er det tydeligt af undersøgelsens resultater, at der fortsat er behov for at gøre en indsats, hvis flere 11-15-årige skal være mere fysisk aktive i hverdagen. Jævnfør forskningen og dennes afspejling i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for fysisk aktivitet (6) bør indsatser gennemføres på flere niveauer. Forældre og andre voksne tæt på børnene og de unge er rollemodeller, det er derfor afgørende at øge deres indsigt i vigtigheden af et aktivt ungt liv. Dette er et af de steder, hvor sundhedsplejen allerede spiller en central rolle. Skolen er en anden afgørende arena, hvor vigtige elementer særligt er at sikre, at lovkravet om 45 minutters fysisk aktivitet dagligt i skoledagen efterleves samt et øget fokus på at definere og implementere egentlige politikker for fysisk aktivitet på skolen. I skolen spiller sundhedsplejerskerne også en vigtig rolle i det forebyggende arbejde, hvor de har gode muligheder for at være i direkte dialog med børnene om deres fysiske aktivitetsniveau, særligt hvis børnene møder sundhedsplejersken på alle klassetrin. I børnenes og de unges nærmiljø er det vigtigt at sikre deres muligheder for på sikker vis at kunne transportere sig aktivt, f.eks. ved at gå eller cykle til og fra skole. Ligeledes er et vigtigt indsatsområde at sikre gode sports- og motionstilbud i det lokale foreningsliv. Jo ældre børnene bliver, jo færre er medlem af en lokal idrætsforening, og det er derfor en særlig udfordring at udvikle gode tilbud til netop de store børn og de unge.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet til børn og unge 5-17 år

  • Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter.
  • Mindst tre gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
  • Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Fysisk aktivitet intensitetsformer

Almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter er de aktiviteter, du hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset intensitet.

Moderat intensitet er fysisk aktivitet, hvor du bliver lettere forpustet, og hvor du kan tale med andre imens.

Høj intensitet er fysisk aktivitet, hvor du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale.

www.sst.dk


<h3>Kontakt</h3>

Mette Toftager

Forsker, ph.d., cand.scient.san.publ. Statens Institut for Folkesundhed, SDU, mto@sdu.dk, tlf. 6550 7853

Mette Rasmussen

Lektor, ph.d., Statens Institut for Folkesundhed, SDU, mera@sdu.dk, tlf. 6550 7870

Referencer

1. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen; 2018

2. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. Statens Institut for Folkesundhed, SDU for Sundhedsstyrelsen; 2016

3. Sundhedsstyrelsen. Motorik, fysisk aktivitet og stillesiddende tid hos 0-6-årige børn. Sundhedsstyrelsen; 2016

4. Pedersen BK, Andersen LB, Bugge A, Nielsen G, Overgaard K, Roos E, von Seelen J. Fysisk aktivitet – læring, trivsel og sundhed i folkeskolen. Vidensråd for Forebyggelse; 2016

5. Rasmussen M, Kierkegaard L, Rosenwein SV, Holstein B, Damsgaard MT og Due P (red.). Skolebørnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark. Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2019

6. Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke – Fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen; 2018