Hvad er baby-led weaning?

Forfatter: Patricia Decosta Cand.scient. Human Ernæring og Annemette Ljungdalh Nielsen Ph.d. og lektor ved Institut for fødevare og ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Fotograf: Lena Rønsholdt, privat, colourbox

Baby-led weaning (BLW) går i korte træk ud, på at barnet selv styrer overgangen fra mælk til fast føde, og at dette sker i barnets eget tempo. Barnet begynder at udforske mad i dets hele, men tilberedte form, når barnet er omkring 6 måneder. Barnet spiser med fingrene, eller forældrene tilbyder en ske med f.eks. grød på, hvorefter barnet selv fører skeen til munden. Barnet skal kunne sidde selv, med lidt eller ingen støtte og selv holde hovedet, når maden introduceres. I starten vil det ikke være meget fast føde, barnet formår at få i maven, men maden vil blive undersøgt smagt og suttet på. Indtaget af fast føde vil langsomt stige i takt med, at barnets motoriske og mundmotoriske evner udvikles. Først når kalorier fra den rigtige mad begynder at fylde mere, vil barnet naturligt skære ned på indtaget af modermælk eller erstatning.

Pædagogisk set får barnet lov til at være en aktiv del af måltidet og familiens hverdag. Barnet får lov til selv at bestemme, hvad det vil udforske og smage på, og måltidet bliver en spændende aktivitet, hvor mange sanser bliver stimuleret og mange motoriske evner udfordret. Måltidets længde kan variere, men de fleste børn bruger omkring en halv time på at spise.

Metoden BLW blev først beskrevet af den britiske sundhedsplejerske Gill Rapley der i 2008 udgav en bog om emnet med titlen “Baby-led weaning – helping your baby love good food”. Bogen er ikke oversat til dansk. Metoden er nu brugt af et stigene antal forældre i Storbritannien og er begyndt at sprede sig til resten af Europa herunder Danmark. I Danmark er omkring 2500 forældre medlem af facebook-gruppen Baby-led weaning DK, hvor man kan udveksle erfaringer og sparre med andre forældre, der bruger metoden i Danmark.

Hvad siger forskningen?

På nuværende tidspunk er der publiceret 11 studier, der omhandler metoden, og kun ét studie har fulgt BLW-børn efter overgangsperioden. Der er endnu ingen systematiske studier foretaget i Danmark. Forskningen fra andre lande viser, at mødre, der praktiserede BLW, statistisk set har større chance for at være gift, være bedre uddannet og har højere beskæftigelse end mødre, der vælger at give skemad1.

Amning og introduktion af fast føde

Forældre, der praktiserer metoden, er den gruppe, der med størst sandsynlighed venter med at introducere fast føde, til barnet er omkring 26 uger gammelt2. Ligeledes har undersøgelser vist, at BLW-børn bliver ammet i betydelig længere tid end børn, der får skemad1,3. BLW-børn deltager i familiens måltider og bliver eksponeret for en variation af familiens fødevarer, i højere grad end børn, der bliver madet1. Maternal control Et studie har vist, at mødre, der praktiserede BLW, er mindre kontrollerende i deres tilgang til deres børn og deres madindtag4. En kontrollerende adfærd er forbundet med en negativ udvikling af børns spisevaner og vægtstatus, der kan resultere i både under- og overvægt. Den mindre kontrollerende adfærd, der var karakteristisk for mødre, der praktiserede BLW, var også grunden til, at deres børn var signifikant mindre kræsne, da de var mellem 1.5-2 år5;. Derudover gav mødre, der praktiserede BLW, udtryk for mindre stress og bekymring i overgangperioden end mødre, der gav skemad1.

Fødevarevalg og overvægt

Et studie har vist, at BLW-børn foretrak kulhydrater i form af brød og pasta over andre fødevarer, hvorimod børn der havde fået skemad foretrak slik og søde sager3. Et andet studie viste, at forekomsten af overvægtige børn i 1.5-2 års alderen var mindre hos BLW-børn sammenlignet med børn, der havde fået skemad. BLW-børnene var også signifikant mindre kræsne. Den lavere forekomst af kræsenhed blandt BLW- børnene kunne forklares ved, at BLW-mødrene var mindre kontrollerende, ammede længere og introducerede fast føde senere end mødre, der gav skemad5.

Hvordan bliver metoden praktiseret i Danmark?

Resultater fra et kandidat speciale fra Københavns Universitet, baseret på interviews med et lille antal forældre (i alt 10) fra både Danmark og Storbritannien og sundhedsplejersker fra København (i alt 3), viste følgende:

Danske forældre praktiserede BLW på en måde, der nøje fulgte den metode oprindeligt beskrevet af Rapley, ligesom at samtlige forældre havde læst bogen ”Baby-led weaning – helping your baby love good food”.

Forældre i både England og Danmark lagde vægt på, at måltidet skulle være en positiv oplevelse, og at deres børn blev tilbudt en varieret og sund kost.

BLW-børnene i undersøgelsen fik mulighed for gentagne gange at smage på en række fødevarer, og forældrene håbede, at det ville mindske risikoen for, at barnet blev kræsent i fremtiden. Børnene udviste stor glæde ved selv at udforske, smage på og spise maden. Måltiderne varede ofte en halv time, før barnet indikerede, at han eller hun var færdig.

Alle børnene blev tilbudt en varieret kost, som inkluderede fisk, kød, frugt, grøntsager, fedt og olier.

BLW-børnenes indtag af fast føde var sandsynligvis mindre end børn, der fik skemad i de første måneder efter introduktionen af mad, men børnene blev fortsat ammet efter behov. BLW var associeret med andre opdragelses ideologier, såsom at sove sammen med barnet, langtidsamning, brug af slynge frem for barnevogn og brug af babytegn til at øge kommunikationen mellem barn og forældre.

Forældrene fortalte, at BLW var en simpel og nem måde at introducere mad på; de skulle ikke made barnet, før de selv kunne spise eller bruge tid på at tilberede grød og mos separat til deres barn. Når man ser på andre studier, der ser på forældre til småbørn i overgangsfasen, var det dog tydeligt, at disse forældre også var forældre med overskud. Det var allerede en naturlig del af deres hverdag at lave sund mad baseret på friske råvarer dagligt. De gav ikke udtryk for de samme bekymringer omkring praktiske hensyn, som andre småbørnsfamilier ofte gør.

Forholdet til sundhedsplejen

I modsætning til forældre fra Storbritannien var sundhedsplejerskens rolle et gennemgående tema i interviewene med forældre fra Danmark, der praktiserede BLW. Det var tydeligt, at sundhedsplejerskerne stadig havde autoritet, og deres syn på familiens valg af BLW-metoden påvirkede forældrene.

Sundhedsplejerskens holdning til BLW var afgørende for, hvor modtagelig familien var overfor sundhedsplejerskens råd og vejledning. Både kritiske sundhedsplejersker, og forældre der havde haft en sundhedsplejerske, der havde frarådet metoden, fortalte at kommunikationen ikke havde fungeret derefter. På samme måde rapporterede familier, der ikke følte, at de skulle forsvare deres valg, og sundhedsplejersker der forholdte sig interesseret eller neutralt, at dialogen kunne opretholdes.

På trods af de mange positive erfaringer som familierne havde haft med BLW, følte de en vis usikkerhed, når deres praksis blev stillet op imod de officielle retningslinjer. Især forældre, der havde haft en kritisk sundhedsplejerske, satte spørgsmålstegn ved, om de gjorde det rigtige. På trods af dette fortsatte familierne med at praktisere BLW. Familierne svarede entydigt, at så længe deres børn trivedes, voksede, og var så tydeligt glade for selv at få lov til at spise, ville de ikke ændre deres tilgang til overgangskosten.

På baggrund af dette er det muligt, at en øget forståelse af BLWmetoden blandt sundhedsplejersker kunne forbedre kommunikationen med forældre, der praktiserer BLW. Dette ville sikre, at familien rådgives med udgangspunkt i, at deres barn ikke bliver madet med mos og grød. Ligeledes ville risikoen for, at familien ikke længere søger råd hos sundhedsplejersken, mindskes.

I forvejen peger ny forskning på, at der er en reel risiko for at sundhedsplejerskernes eksisterende rådgivning går tabt i forhold til at påvirke fremtidige sunde spisemønstre.

Et sociologisk studie har undersøgt den nuværende praksis for introduktion af overgangskost blandt danske forældre. Undersøgelsen konkluderede, at forældre kun fulgte sundhedsstyrelsens retningslinjer i et begrænset omfang. Retningslinjerne mistede deres relevans allerede i den sene overgangsperiode og blev af mange set som en sikkerhedsguide fremfor anbefalinger, der skulle fremme sunde spisemønstre nu og i fremtiden6,7.

Studiet satte derved spørgsmålstegn ved, hvorvidt de nuværende anbefalinger fra sundhedsstyrelsen tilstrækkeligt fremmer udviklingen af sunde spisevaner. Især påpeges det, at timingen af kostvejledningen, som i mange kommuner hovedsagligt er placeret ved 4 måneders-besøget fungerer uhensigtsmæssigt i forhold til at komme igennem med budskabet om fremtidigt sunde spisevaner skabt bl.a. gennem varierede smagsoplevelser og deltagelse i familiemåltidet. Af forældrene blev maden i den tidlige overgangsfase set som noget, der var separat fra familiens mad, og der var ingen fokus på variation i maden, men i stedet for barnets akutte velbefindende og sikkerhed. Set på den baggrund rammer kommunikationen omkring BLW ind i en eksisterende udfordring med at nå forældrene. I begge sammenhænge kræver en optimal kommunikation, at forældrene mødes, der hvor deres bekymring, opmærksomhed og behov ligger.

Vejledning til forældre der praktiserer BLW

Selvom Sundhedsstyrelsen ikke anbefaler metoden, er det altså en god ide at forholde sig åben overfor familiens valg og deres motiver for disse valg, og dermed bevare en god relation til familien. De følgene punkter kan være relevante for sundhedsplejersker, der møder BLW-familier i deres arbejde.

BLW-børn skærer ikke så hurtigt ned på mælkemåltiderne som børn, der får skemad. På den måde dækkes deres fedt- og kaloriebehov gennem amning eller flaske i længere tid. Forældrene kan rådgives om vigtigheden af, at deres børn også bliver tilbudt mad med fedstof i, og højt kalorie indhold, når de begynder at trappe ned på amningen.

BLW-metoden er henvendt til forældre med raske børn, der trives godt. Det bliver også understreget, at metoden ikke skal benyttes til børn, der er født for tidligt eller er motorisk forsinket. Det kan dog være svært for forældre at vurdere, om deres børn er lidt bagud motorisk. Hvis barnet endnu ikke griber ud efter ting og tager dem til munden, når de er 6 måneder, vil barnet ikke være klar til at spise selv. Familien kan rådes til at bruge en mellemting, hvor forældrene også tilbyder skemad, indtil barnets motoriske evner er blevet bedre.

Børn på seks måneder har en meget effektiv brækrefleks, der sikrer, at store stykker mad bliver skubbet ud at munden og væk fra luftrøret. Denne brækrefleks sikrer, at barnet ikke bliver kvalt, mens han eller hun lærer at forarbejde mad i munden på en sikker måde. Det er dog vigtigt, at barnet aldrig bliver tilbudt mad liggende i en skråstol, klapvogn eller lignende, hvor de ikke har god mulighed for at skubbe/hoste mad væk fra luftvejene.

BLW-børn bliver meget hurtigt dygtige til at håndtere, tygge og sluge hele madvarer, og dette kan medvirke til, at forældrene muligvis introducerer hårde madvarer tidligere end andre forældre8. Forældrene kan derfor gøres opmærksomme på, at hårde fødevarer såsom rå gulerod og æble ikke er egnet til småbørn.

Mange forældre er begyndt at bruge metoden efter, at skemaden er blevet en kamp, hvor barnet nægter at spise skemaden. For mange familier har dette skift resulteret i et barn, der ivrigt deltager i familiens måltider, da det nu foregår i eget tempo, og måltidet er mere præget af leg end forældrenes forventninger omkring indtag og mængder. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, om dette skift finder sted, eller om der ligger andre spiseproblemer bag problemet, som ikke bliver løst ved at lade barnet selv tage styringen.

Patricia DeCosta

Patricia DeCosta cand.scient. human ernæring, har skrevet speciale om BLW. Specialet var et delvist sociologisk studie, baseret på interviews med forældre og sundhedsplejersker i Danmark og England. Studiet dannede fundamentet for en diskussion om, hvorvidt baby-led weaning kan have gavnlige eller uhensigtsmæssig konsekvenser for småbørns sundhed og trivsel. Patricia er også medforfatter til bogen ”Jeg kan godt selv – en introduktion til baby-led weaning”.

Annemette Ljungdalh Nielsen

Annemette Ljungdalh Nielsen Ph.D. og lektor ved Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Har gennem flere år arbejdet med forældres værdier og praksis i forhold til overgangskostperioden. Har ud over de her nævnte studier også skrevet artikler med fokus på småbørnsforældre med etnisk minoritetsbaggrund.

Kilder

  1. Brown A, Lee M. A descriptive study investigating the use and nature of babyled weaning in a UK sample of mothers. Matern Child Nutr. 2011a;7(1):34-47.
  2. Moore AP, Milligan P, Goff LM. An online survey of knowledge of the weaning guidelines, advice from health visitors and other factors that influence weaning timing in UK mothers. Matern Child Nutr. 2012.
  3. Townsend E, Pitchford NJ. Baby knows best? the impact of weaning style on food preferences and body mass index in early childhood in a case-controlled sample. BMJ Open. 2012;2(1):e000298-2011-000298. Print 2012.
  4. Brown A, Lee M. Maternal control of child feeding during the weaning period: Differences between mothers following a baby-led or standard weaning approach. Matern Child Health J. 2011b;15(8):1265-1271.
  5. Brown A, Lee MD. Early influences on child satiety-responsiveness: The role of weaning style. Pediatr Obes. 2013.
  6. Nielsen A, Michaelsen KF, Holm L. Parental concerns about complementary feeding: Differences according to interviews with mothers with children of 7 and 13 months of age. Eur J Clin Nutr. 2013.
  7. Nielsen A, Michaelsen KF, Holm L. Beyond an assumed Mother–Child symbiosis in nutritional guidelines: The everyday reasoning behind complementary feeding decisions. Child Care in Practice. 2014(ahead-of-print):1-18.
  8. Cameron SL, Heath AL, Taylor RW. Healthcare professionals’ and mothers’ knowledge of, attitudes to and experiences with, baby-led weaning: A content analysis study. BMJ Open. 2012a;2(6):10.1136/bmjopen-2012-001542. Print 2012