Hjem » Artikler »At drive projekt i en coronatid – før, under og efter

Forfatter: Jeanette Juel Koll
Fotograf: Adobe stock, Poulsen
Magasin: Sundhedsplejersken 1 2022
Udgivet: 20. februar 2022

At drive projekt i en coronatid – før, under og efter

April 2019 var en spændende måned for sundhedsplejen på Langeland. Vi havde søgt om at deltage i et projekt fra Sundhedsstyrelsen omhandlende de første 1000 dage af barnets liv.

Et projekt, som ramte lige ind i de visioner, der rørte sig i både det politiske og faglige bagland på Langeland. Vi ville så gerne øge den tidlige indsats for de udsatte børn og familier. Her var et projekt, der kunne kickstarte visionerne. Samtidig skulle projektet være forankret i sundhedsplejen – hvilket kun gjorde det mere spændende og fagligt nærværende.

Vi søgte og fik bevillingen og tilmed den udvidede udgave, der også omhandler det tværfaglige samarbejde i overgangen fra sundhedspleje til dagtilbud.

Projektet startede op i august 2019 med uddannelse i COS-P metoden (circle of circurity parenting). Det blev fire meget intense og spændende dage med undervisning på amerikansk af os alle i projektgruppen, som bestod af fire sundhedsplejersker og tre pædagoger. Ideen var, at alle med denne uddannelse har samme udgangspunkt og dermed mere samstemmende tilgang til familierne – både i vejledningen i hverdagene, men også når vi skulle til at bruge denne undervisningsform mere systematisk.

Som alle ved, ramte corona’en i marts 2020. Dermed blev alt, hvad der hedder sundhedsfremme og forebyggelse, sat på ‘stand-by.’ I vores projekt havde vi nået at starte første forældrekursus op og planlagt kursusstart 2 x årligt i marts og september. Desuden havde vi intensiveret samarbejdet mellem sundhedsplejen og dagtilbud i form af forældrecaféer, hvor sundhedsplejen var tilgængelig for både forældre og dagplejere/pædagoger. Dette foregik rent praktisk ved, at vi kom en time i hver vuggestue/dagpleje hver 6. uge i det tidsrum, hvor flest børn blev hentet. Vi ville på den måde gøre sundhedsplejen endnu mere synlig og tilgængelig både for personale og forældre. Ud fra den devise, at har man en relation, så bliver det også lettere at kontakte os ved sundhedsspørgsmål. Dette nåede at komme i gang nogle måneder, og viste sig langsomt at blive en succes målt i, hvem der henvendte sig, og hvad de henvendte sig med. Desværre har dette tilbud været lukket ned et år nu – og nåede aldrig at blive et tilbud igen, inden projektet sluttede. I projektgruppen havde vi også planlagt større fyraftensarrangementer med nogle af de emner, vi oftest bliver spurgt om f.eks. om søvn og renlighed, hvilket heller aldrig kom i gang.

I de to år, vi arbejdede med projektet, har vi været gode til at tænke anderledes og nyt og været meget fleksible.

Så snart 1. corona-lockdown sluttede, og vi igen måtte samles, startede vi forældre-kurset op igen. De otte gange var i første omgang fordelt på to timer hver måned, men forældrene syntes, dette interval var for langt, og vi ændrede det til at mødes hver 2. uge. Vi har nu med stor succes fuldført to kurser. Når jeg skriver med stor succes, så er det ud fra den evaluering, forældrene kom med. De mente, de havde fået noget med, de kunne bruge i hverdagen, og var blevet klogere på deres egne stærke og svage punkter. Hvornår de hørte ‘hajmusikken’ mm. Flere ville sågar gerne have kurset om nogle år igen, når deres børn var større og krævede noget andet. Vi har nu to grupper med forældre, der bare venter på indkaldelse. I en lille kommune som Langeland er to grupper (seks par i hver gruppe) på venteliste, en ret stor procent af den samlede børnefamilie.

Jeanette Juel Koll

Koordinerende Sundhedsplejerske jejuko@langelandkommune.dk

Hvad gør man, når det, der var målet med projektet, ikke kan lade sig gøre:

  • Vi fik kontakt til den lokale ugeavis, der udover to artikler omhandlende vores projekt og sundhedsplejen, generelt har indvilget i at lave en brevkasse. Hvor familier kan skrive deres spørgsmål omkring stort og småt til Langelands Sundhedspleje
  • Vi brugte kommunens Facebook side til at reklamere, hver gang der opstod nye tiltag i projektet/sundhedsplejen
  • Vi erstattede forældre-cafeen med virtuelle frokostmøder for dagplejere. Det kom til at fungere med et lille oplæg omkring kost og vitaminer – de gode madvaner. Hvor en gruppe dagplejere vil være med på skærmen, og i dialogisk form vil kunne spørge og tale med sundhedsplejen ud fra deres praksis


Resten af projektperioden levede vi i håbet om, at hverdagen og corona’en snart var på afstand, så vi i stedet for at tænke i afstand og sprit, kunne tænke i det, vi virkelig brænder for… nemlig forebyggelse og sundhedsfremme for familierne på Langeland.

Det har været både sjovt og inspirerende at køre projekt – men vi har øvet os i at sige PYT OG PYT. Vi er stadig meget optagede af, hvordan man får en god start på familielivet. Hvordan giver vi bedst vores viden videre til familierne, så de får redskaber, de kan bruge i deres hverdag. På den måde er vi overbevist om, at vi kan arbejde både sundhedsfremmende og forbyggende. Og dermed være med til at forebygge, at udfordringerne bliver for store for familierne. Vores fornemste opgave er hele tiden at give redskaber og vejlede, så familierne selv bliver mere sikre og komfortable i forældrerollen. Netop derfor bliver jeg så glad, når der i evalueringen af forældrekurset kommer denne sætning frem: ”Vi har fået noget med, vi kan bruge i hverdagen.”

Projektet er nu slut, og vi afventer Sundhedsstyrelsens slutevaluering.

I Langeland Kommune har vi i sundhedsplejen implementeret 1½ og 3 års besøgene som et tilbud til alle familier. Desuden forsøger vi at afholde to forældrekurser årligt ud fra COS-P metoden. Lige nu er det, hvad ressourcerne rækker til, men vi håber på sigt at kunne afsætte endnu mere tid til det tætte tværfaglige samarbejde mellem sundhedsplejen og dagtilbuddene.


Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.