Der har i flere år været et stort fokus på at sikre en høj kvalitet i de danske dagtilbud. Kvalitet handler i den forbindelse både om dagtilbuddenes rammer, om det pædagogiske arbejde omkring børnene og om hvad børnene får ud af at gå i dagtilbud, dvs. hvilke resultater der opnås mht. børnenes trivsel, læring og udvikling.
I denne analyse sætter Indenrigs- og Boligministeriets Benchmarkingenhed fokus på resultatsiden og specifikt på resultaterne af dagtilbuddenes arbejde med at udvikle børns sprog. Udviklingen af børnenes sprog er vigtig for barnets videre læring og trivsel ind i skoletiden.
Desuden er arbejdet med børns sproglige udvikling en obligatorisk kommunal opgave i førskolealderen, jf. den styrkede pædagogiske læreplan.
Analyse af andel børn med sproglige udfordringer efter endt dagtilbud