TEMA: Kvinder og børn i krise
Søstre mod vold og kontrol vil bane vejen for, at alle kvinder kan leve et frit liv uden negativ social kontrol og vold. Foreningens frivillige går forrest, viser vej og bygger bro til de muligheder for hjælp og støtte, der findes.
“Jeg måtte ingenting, jeg måtte ikke gå ud. Ikke se mine venner.”
“Jeg måtte ikke selv bestemme mit tøj.”
“Jeg tænkte – nu dræber han mig.”
Desværre er de her citater langt fra enestående. For på tværs af Danmark findes der kvinder, der lever på kanten af samfundet. Kvinder, der dagligt oplever negativ social kontrol og vold fra deres partner, familie eller omgangskreds, og hvor de får krænket helt basale rettigheder.
Piger og kvinder er oftere udsat for negativ social kontrol
De piger og kvinder, som er mest udsat for negativ social kontrol og vold, lever ofte isolerede fra omverdenen i lukkede miljøer, og for systemet og andre organisationer kan de være svære at nå. Men foreningens frivillige kender den verden indefra, fordi mange af dem selv har været der. Derfor genkender de også tegn på negativ social kontrol, og de ved også, hvornår og hvordan de kan række ud til de piger og kvinder, der har brug for støtte og hjælp. Både når kontakten sker ude i virkeligheden, eller når pigerne og kvinderne opsøger foreningen med et hjerte i en privat besked på sociale medier.
Hjertet kan f.eks. komme fra en kvinde, der bliver holdt fast i et voldeligt ægteskab, en pige der ikke selv må vælge sit livs kærlighed, eller en der mærker rygtesamfundets voldsomme sladder om hendes private forhold og seksualitet. Dem, der kontakter foreningen, behøver ikke at sige, hvem de er, og man har udover oplysning og vejvisning til relevante aktører også mulighed for blot at få en omsorgssamtale. Hvis en kvinde har brug for en snak, så bliver hun matchet anonymt med en frivillig i foreningen.
Man ved fra flere undersøgelser, at minoritetsetniske unge udsættes for negativ social kontrol i højere grad end majoritetsetniske unge. Undersøgelserne viser også, at det oftere går ud over piger og kvinder, men drenge og mænd er også ofre for negativ social kontrol. Man ved desuden, at der er en tydelig sammenhæng mellem konkrete oplevelser med negativ social kontrol og psykisk mistrivsel. Derfor er der behov for at bygge bro mellem denne udsatte gruppe af kvinder og almensystemet, så kvinderne kan få hjælp og finde modet og inspirationen til at bryde med negativ social kontrol og vold.
Støtte og samarbejde
Det kræver overskud og styrke at stå i front og støtte andre – og ikke mindst kræver det, at man selv er ude på den anden side af volden og kontrollen. Siden 2021 har Søstre mod vold og kontrol uddannet mere end 80 frivillige i Odense. Et stort hold af seje frivillige kvinder, der støtter og inspirerer, bygger bro og viser vej til de muligheder for hjælp, der findes, hvis man er udsat for vold og negativ social kontrol.
De frivillige har forskellig etnicitet, alder, socioøkonomisk status samt kulturel og religiøs baggrund. Det skaber gode synergier både internt i gruppen, men det er også hensigtsmæssigt, når det handler om at nå ud til en bred målgruppe blandt de kvinder, der har brug for støtte og hjælp. De frivillige står sammen skulder ved skulder i en fælles kamp for kvinders ret til et frit liv, og i fællesskab tager de et opgør med de normer og strukturer, der begrænser kvinders frihed.
Et særligt kendetegn ved de frivillige er, at de sætter sig selv i spil og gerne fortæller deres egne personlige historier og erfaringer med tabubelagte emner som vold, negativ social kontrol og den ensomhed og isolation, der følger med. Erfaringer, som de også bruger i deres peer-to-peer-arbejde og kontakt med kvinderne.
Professionelle frivillige
De frivillige uddannes på en skræddersyet uddannelse, hvor de bl.a. lærer om de forskellige voldsformer, negativ social kontrol, kvinders krop og seksualitet, demokratisk dannelse og brobygning til almensystemet.
Uddannelsen skal styrke de frivillige i rollen som vejvisere og sociale medløftere i kampen for alle kvinders frihed. Med uddannelsen i rygsækken arbejder de frivillige for at få viden om demokrati, rettigheder, ligestilling og seksualitet til at leve og vokse blandt kvinder, der oplever negativ social kontrol og vold. Ligesom de arbejder for at give de kvinder, de møder, styrken til at omsætte denne viden til ufravigelige krav om personlig frihed. Friheden til at vælge sin egen vej i livet. Friheden til at vælge sin egen påklædning, uddannelse, job, religion, partner og seksualitet.
Virksom peer-to-peer-tilgang
I slutningen af 2023 udkom en evaluering fra Als Research af foreningens arbejde. Den evaluering peger på peer-to-peer-tilgangen som foreningens fremmeste metode og den mest centrale virksomme mekanisme.
Peer-to-peer-tilgangen har stor betydning for, at foreningen lykkes med at skabe grundlag for sparring og inspiration samt at indgyde håb hos målgruppen. Dette skyldes ikke mindst, at kvinderne ser de frivillige som kvinder, der på mange parametre ligner dem selv. Som nogen, der har oplevet nogle af de samme ting, og er kommet godt ud på den anden side af oplevelserne. Det gør sig gældende i såvel peer-samtaler som ved oplæg og andre arrangementer, når de frivillige står i front og fortæller om deres egne erfaringer.
Herudover viser evalueringen, at peer-to-peer-tilgangen har stor betydning for, at foreningen formår at bygge bro til offentlige myndigheder og andre instanser, der kan træde til og hjælpe kvinderne og pigerne med at bryde med negativ social kontrol og vold. Afgørende her er sprogfællesskabet mellem de frivillige og kvinderne, de delte
etniske og kulturelle baggrunde samt de delte levede erfaringer med negativ social kontrol og vold. Faktorerne bidrager til at skabe tryghed og tillid hos målgruppen, idet de føler sig set, hørt og forstået uden fordomme på deres egne præmisser.
Kvindernes udfordringer
Interviewmaterialet i evalueringen fra Als Research vidner om, at kvindernes problemstillinger ofte er særdeles voldsomme, og de beretter bl.a. om fysisk, psykisk og økonomisk vold, trusler, overvågning, stalking og andre problematikker knyttet til negativ social kontrol.
For nogle af kvinderne forstærkes deres problematikker af begrænsede eller manglende kendskab til den danske lovgivning, samt til deres rettigheder og hjælpemuligheder. Blandt datamaterialet er der således flere eksempler på familiesammenførte kvinder, hvis voldelige ægtemænd har truet dem med, at de vil blive smidt ud af Danmark, hvis de søger om skilsmisse.
På lignende vis fortæller flere af kvinderne om ægtemænd, der har truet med at ’tage børnene’ fra dem, hvis de ikke indordner sig.
Koblet med den systemangst, der kan være hos kvinderne, kan truslerne både være og virke plausible. Det kan afholde kvinderne fra at række ud til det offentlige system efter hjælp. Endnu værre er situationen for de af kvinderne, hvis danskkundskaber er begrænsede, da de har desto vanskeligere ved at orientere sig i de danske regler og systemer.
Det er forhold, som det ligeledes for fagprofessionelle er væsentligt at være opmærksom på. Hvilket også understøttes af anden forskning, der viser, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund generelt benytter færre forebyggende ydelser, heriblandt graviditetstilbud.
De frivillige uddannes på en skræddersyet uddannelse, hvor de bl.a. lærer om de forskellige voldsformer, negativ social kontrol, kvinders krop og seksualitet, demokratisk dannelse og brobygning til almensystemet.
Dobbelte traumer
I vores arbejde møder vi også kvinder, der er udsat for vold og negativ social kontrol og samtidig har traumer og psykiske lidelser fra deres flygtningebaggrund. De har på den måde dobbelte traumer, der hver især kan bevirke, at kvinderne lider af angst, depression og posttraumatisk stresssyndrom (PTSD).
Det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan det at være udsat for vold og negativ social kontrol kan give PTSD og have indvirkning på kvindernes udbytte af de behandlinger og støtte, som kvinderne eventuelt bliver tilbudt i sundhedssystemet. Kvinderne kan også selv have svært ved at forstå, hvordan vold og negativ social kontrol kan give angst, depression og PTSD, og de kan samtidig have frygt for at række ud efter hjælp i det etablerede system.
I foreningen bliver vi løbende kontaktet af forskellige fagprofessionelle fra bl.a. kommuner, sundhedssektoren, krisecentre, civilsamfundsorganisationer og politiet, hvor vi bidrager med den viden og erfaring, vi har fra praksis. Ligesom vi også bidrager med den støtte og oplysning, vi har mulighed for, i konkrete sager.
Det er vores erfaring, at oplysningsarbejdet omkring mødom i visse miljøer opfattes som ‘farligt’. For hvis man afliver myten om mødommen, fortæller man samtidig piger og kvinder, at der ikke længere findes beviser for deres jomfruelighed.
Afliver myter
I Søstre mod vold og kontrol har vi et stærkt fokus på de myter og tabuer, der bidrager til at undertrykke og kontrollere piger og kvinder. Negativ social kontrol er ofte forbundet med kvinders krop og seksualitet, og derfor har vi bl.a. arbejdet med mødomsmyten. Vi tog emnet op, fordi flere af de frivillige i foreningen oplever kravet om at præstere en blodplet på lagenet under bryllupsnatten som en meget konkret problemstilling, der fylder meget i især unge kvinders liv.
Det er vores erfaring, at oplysningsarbejdet omkring mødom i visse miljøer opfattes som ‘farligt’. For hvis man afliver myten om mødommen, fortæller man samtidig piger og kvinder, at der ikke længere findes beviser for deres jomfruelighed. Frygten i visse miljøer er, at det vil få pigerne til at benytte sig af denne frihed og have sex før ægteskabet. På den måde er det i nogens interesse at opretholde myten om mødommen, fordi det er et effektivt redskab til at udøve negativ social kontrol.
Seksuel frigørelse og ligestilling
Vi har i Søstre mod vold og kontrol arbejdet for at aflive mødomsmyten, fordi det er noget af det, der helt konkret er med til at forhindre kvinders seksuelle frigørelse.
Uvidenhed omkring kvinders krop og myten om mødommen er med til at fastholde et syn på kvinden som en, der skal bære familiens ære og være afholdende inden ægteskabet.
Det kvindesyn skal vi alle sammen være med til at ændre, og vi skal udbrede viden om, at der ikke eksisterer en lukket hinde, der brister første gang, man har sex. Ligesom vi også skal udbrede det faktum, at det er under halvdelen af alle kvinder, der bløder den første gang. Det skal ikke kun ændres af de kvinder, der står frem og tør at gå forrest som f.eks. de frivillige i Søstre mod vold og kontrol.
Mændene skal også være en del af forandringen og være med til at sikre en reel ligestilling mellem mænd og kvinder – også når det handler om kvindens krop og seksualitet.
For når vi taler om at forebygge piger og kvinders undertrykkelse, så handler det i høj grad om ligestilling – at vi har krav på de samme rettigheder uanset køn. Hvis vi skal forebygge negativ social kontrol, så handler det om at oplyse og støtte kvinderne, så de selv får styrken til at lave et modtryk indefra.
Det handler om at give dem viden om de frihedsrettigheder, der også er deres. Vi lever i et samfund, hvor vi alle har ret til at have vores egen mening, ønsker, håb, drømme og ambitioner i livet. Både når det handler om uddannelse, arbejde, påklædning og parforhold.
Vi kan i vores arbejde se, at det har en stor betydning, når unge piger og kvinder kan få inspiration, støtte og oplysning fra andre kvinder, der har gået den samme vej som dem selv. Nogen, der har oplevet vold og negativ social kontrol på deres egen krop, og som er kommet godt ud på den anden side af de oplevelser. Når man kan spejle sig i andre på den måde, så skaber det en øget bevidsthed og tro på, at man også selv har styrken til at gå gennem den forandring, hvor man kan få et frit liv uden vold og negativ social kontrol.
Kontakt Søstre mod vold og kontrol
Har du brug for støtte, oplysning om dine rettigheder og en tryg dialog med Søstre mod vold og kontrol? Så send os et hjerte i en privat besked på Messenger eller Instagram. Vi svarer inden for fem hverdage. Du kan også kontakte Søstre mod vold og kontrol på e-mail: kontakt@soestremodvoldogkontrol.dk
Som fagprofessionel er du også velkommen til at kontakte Søstre mod vold og kontrol, hvis du ønsker sparring i dit arbejde eller mere viden om foreningen.
Døgnåbne hotlines
Er du udsat for vold, kan du anonymt ringe til Lev Uden Volds nationale hotline på 1888 døgnet rundt.
Oplever du, at andre bestemmer over væsentlige dele af dit liv, f.eks. hvem du skal giftes med, hvilken uddannelse du skal tage eller hvem, du må ses med? Så kan du ringe til RED Rådgivning på
telefon 7027 7666 døgnet rundt.
