23. september 2023
Landskonference 2024 udsat til efteråret – obs ny dato 23.-24. september 2024
Hver tredje af os tænker ind i mellem over, at vi har én i vores nærmeste netværk, som drikker lidt for meget alkohol. Det kan være én i familien, en ven eller en kollega.
Selvom mange mener, at de ville tage fat i vedkommende, finder mange det også svært at tale om et problematisk alkoholforbrug.
Det viser en ny undersøgelse fra Alkohol & Samfund og TrygFonden, hvor 2.016 danskere repræsentativt for køn, region og alderen 30-65 år har svaret på spørgsmål om forbrug, kultur og vaner.
7 ud af 10 mener for eksempel, at det er utjekket at drikke sig for fuld. Det kan også ske i fredagsbaren efter job eller til den årlige sommerfest eller julefrokost.
Det er også oplevelsen hos Alkolinjen, hvor rådgiverne får opkald fra arbejdsgivere eller medarbejdere, som søger råd til, hvordan man begynder en snak om et alkoholproblem:
– Der er en almen forståelse af, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. I hvert fald ikke i arbejdstiden. Kommer du beruset på arbejde eller har svigtende fremmøde eller dalende kvalitet i arbejdet, begynder kollegaer eller arbejdsgiver at bekymre sig. Det gælder også, hvis du igen og igen er ekstrem fuld ved firmafester, som kan medføre grænseoverskridende adfærd, siger Bjarne Stenger Elholm, leder, Alkolinjen.
Alkolinjen vejleder arbejdsgivere og medarbejdere til at inddrage arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og spørger også til virksomhedens rusmiddelpolitik.
– Der er altid noget på spil. Udover at man er bekymret for en kollegas helbred, så skal arbejdspladsen og dagligdagen også kunne fungere. Som en start, spørger vi altid til, hvilken rusmiddelpolitik virksomheden har, siger lederen af Alkolinjen.
Alkolinjens 19 professionelle rådgivere har givet hjælp i over 16.000 opkald fra personer med alkoholproblemer inde på livet, og rådgivningen over for arbejdspladser bygger blandt andet på Sundhedsstyrelsens materiale.
Tre råd til at tage samtalen om alkohol
Leder af Alkolinjen, Bjarne Stenger Elholm, giver 3 råd til at tage fat på snakken om et alkoholproblem:
Du kan altid søge flere råd hos rådgiverne på Alkolinjen telefon 80 200 500, skrive til dem på chat eller SMS ALKOHOL og blive ringet op af en rådgiver.
Kilde: Alkolinjen
Er du i tvivl om, hvor meget du selv drikker eller vil drikke mindre, kan du få gode råd hos Alkohol & Samfund til at sænke dit alkoholforbrug eller hente deres gratis app AlkoLog, som hjælper med at give et overblik over ens alkoholforbrug.