Spring til hovedindhold

SØG LEGAT – Fristen er 15. Januar 2023

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker uddeler legater til medlemmer to gange årligt i januar og august måned.
Økonomisk støtte kan søges til kommende nationale og internationale konferencer, studieophold, kongresser med sundhedsplejefaglig relevans, som kan videreudvikle sundhedsplejen i Danmark. Den ansøgte begivenhed skal være afholdt inden udgangen af 2023.

Du kan ikke søge til kompetencegivende videre – og/eller efteruddannelse.

Betingelser:
Ansøgningen er personlig, og du skal kunne dokumentere dit medlemskab for de seneste 12 måneder (dvs. 2 indbetalte kontingenter), før tildeling af et legat kan komme i betragtning. Før du søger legat skal evt. økonomisk tilskud fra anden side (f.eks. egen arbejdsgiver) være afklaret, og resultatet forelægges i ansøgningen.

Legatmodtagere forpligtiger sig til at dele deres viden og oplevelser med andre sundhedsplejersker    senest 2 måneder efter konferencen, studieopholdet eller kongressen er afsluttet. Vi ønsker en artikel/ indlæg på 1-2 sider i forhold til, hvad du særlig har hæftet dig ved. Artiklen/indlægget sendes til redaktionen til  redaktoer@mediegruppen.net   Artiklen/indlægget bliver delt på vores hjemmeside eller i Sundhedsplejersken.

Sådan gør du:
Ansøgningsskemaet finder du på www.sundhedsplejersken.nu
Du logger ind og klik på ”Legatansøgning” og udfylder skemaet via hjemmesiden.
Vi modtager KUN Legatansøgninger via hjemmesiden.