Røgfri Fremtid

Forfatter: Røgfri Fremtid

Fotograf: Røgfri Fremtid

Kære partner i Røgfri Fremtid

 

Den 1. april kunne vi fejre, at det nu er lovpligtigt for alle butikker og kiosker at skjule tobakken. Det er en fantastisk nyhed og et vigtigt skridt på vejen mod en røgfri fremtid for vores børn og unge!

På Røgfri Fremtids Facebookside har vi markeret det med en film, der sætter fokus på betydningen af, at tobakken ikke længere må stå synligt fremme. I kan f.eks. se, hvordan kunderne reagerer, når frugt og grønt får tobakkens plads. I finder filmen her og er selvfølgelig meget velkomne til at dele den på jeres platforme.

Danskernes holdning til tobak under disken og neutrale pakker

I forbindelse med det nye tiltag har Røgfri Fremtid udarbejdet en minianalyse, der præsenterer danskernes holdning til at gemme tobakken væk i butikkerne og til at indføre neutrale tobakspakker. Resultaterne stammer fra undersøgelsen ”Danskernes holdning til tobak 2020”, som er udført af Kantar Gallup for TrygFonden, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen. I finder analysen på Røgfri Fremtids hjemmeside.

 

”Et røgfrit miljø er noget, vi vælger til”
Røgfri miljøer beskytter børn og unge mod tobaksrøg og bidrager til, at rygning ikke er en naturlig del af deres hverdag. Det sætter vi fokus på i Røgfri Fremtids nye inspirationskatalog, der giver stemmen til nogle af dem, der bruger røgfri udearealer til hverdag. Hent kataloget digitalt her eller bestil det i en trykt udgave her.

Minianalyse om røgfri miljøer
Røgfri Fremtid sætter yderligere fokus på de røgfri miljøer – både ude og inde – i en minianalyse, der formidler danskernes holdning til røgfri miljøer. I finder den på Røgfri Fremtids hjemmeside.

Med ønsket om en rigtig god weekend, slutter vi af med et stort smil fra Erik på 5 år, der går til fodbold i røgfri omgivelser i Kjøbenhavns Boldklub.