Selvskadende adfærd

Lemlæstelse af sig selv, kaldet selvskadende adfærd (selvmutilation) defineres som en bevidst intention om at skade sig selv, der ikke nødvendigvis indeholder en intention om at dø. Ved selvskade er der tale om en ikke livstruende, selvpåført kropslig skade, som ikke er socialt accepteret.

Hvorfor skader de sig selv?

Langt de fleste fortæller, at de skærer i sig selv fordi de har erfaret, at dét at skære sig, så det bløder, giver øjeblikkelig ro. Mange føler ikke smerte ved at skære sig, men oplever en lindring af den indre smerte igennem den selvskadende adfærd. Den uro de rummer, opleves af så voldsomt karakter, at hvis den ikke undertrykkes, vil det få katastrofale følger for den selvskadende og omgivelserne. At skære i sig selv virker derfor selvbevarende (Henrik Black, speciallæge)

Handlingen er ofte præget af vanemæssig adfærd. Formål med handlingen er, at mærke sig selv eller få opmærksomhed.

Der er i disse år sat særlig fokus på netop selvskadende adfærd, selvmord og selvmordsforsøg blandt børn og unge. Denne side forsøger derfor at belyse fænomenet selvskadende adfærd og selvmordsforsøg blandt børn og unge med særlig fokus på sundhedsplejerskens rolle og måder at håndtere problematikken på.

Læs en spændende emneopgave om “Cutting”, udarbejdet af sundhedsplejerskestuderende Jane Wennike, Vibeke Kristoffersen, Dorte Troelsen, Vibeke Dein og Karen Bach – klik her

Hvordan skal handlingen forståes? – Hvor alvorligt er det? – Hvad stiller man op? – læs informativ artikel fra Psykolog nyt 2008 – klik her