Tag signalerne alvorligt

Underretninger

Du skal reagere, hvis du ser signaler på, at et barn eller en ung ikke har det godt derhjemme. Det er budskabet i Ankestyrelsens kampagne. Alle borgere har en såkaldt underretningspligt. Men kampagnen er især rettet mod fagpersoner som for eksempel pædagoger, lærere eller læger, der har kontakt til børn og deres familier i det daglige arbejde.

Fagpersoner har et særligt ansvar for at reagere og undersøge, om noget er galt derhjemme – også før det muligvis går helt galt. Kvalificeret og kompetent hjælp til familien tidligt i et barns liv kan måske forebygge mere alvorlige indgreb. Derfor skal fagfolk kontakte kommunen, når ikke problemerne kan løses i dialog med forældrene. Hvis ikke kommunen tager tilstrækkeligt hånd om barnets problemer, kan man kontakte Ankestyrelsen.

Pædagoger, lærere, praktiserende læger, sundhedsplejersker, jordemødre, psykologer og socialrådgivere – har en skærpet underretningspligt.

Se pjece her
Læs fakta-ark her

Revideret feb. 2016