Forældre-barn relationen ved indskoling

Forfatter: Sofie Weber Pant, Anette Johansen, og Bjørn E. Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Fotograf: Adobe Stock

Hvad kan man lære af sundhedsplejerskernes journaler?

1. Baggrund og formål

Relationen mellem børn og forældre har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Et problematisk forældre-barn samspil kan give barnet kognitive problemer, adfærds- og relationsproblemer samt øge risikoen for angst og depression(1-5). Forældre-barn relationen er derfor et vigtigt tema i sundhedsplejens arbejde.

På trods af, at der er mange videnskabelige studier af forældre-barn relationen, så er der alligevel væsentlige huller i vores viden om emnet. De fleste studier handler om små børn, og man kender alt for lidt til forekomsten af problematiske forældre-barn relationer senere i barndommen, fx ved indskolingen. Der er få studier af risikofaktorer for problematisk forældre-barn relation ved indskolingen. Der er meget lidt forskning om, hvordan de børn, som har en problematisk forældre-barn relation ved indskolingen, trives, og meget lidt forskning om, hvordan det går dem senere i barndommen og ungdommen. Endelig er der et stort behov for studier af store normalpopulationer, hvor der er tilstrækkelige data til at kontrollere for betydningen af andre belastningsfaktorer.

Databasen Børns Sundhed giver mulighed for at belyse nogle af disse spørgsmål. De ledende sundhedsplejersker i de kommuner, som deltager i Databasen Børns Sundhed, har bedt os fra Statens Institut for Folkesundhed om at kulegrave disse temaer. Resultaterne præsenteres i to forskningsrapporter. Den første om forældre-barn relationen ved indskolingen udkom i januar 2018(6) og omtales her. Rapporten kan hentes på denne internetadresse: www.si-folkesundhed. dk/upload/forældre-barn_relationen. pdf. Senere i 2018 kommer den anden af rapporterne, som handler om forældre-barn relationen i første leveår.

Formålet med artiklen er(1) at beskrive forekomsten af bemærkninger til forældre- barn relationen ved indskolingen,(2) at undersøge risikofaktorer for bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskolingen,(3) at undersøge hvorvidt bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskolingen er relateret til barnets trivsel og forhold til jævnaldrende ved indskolingen, og(4) at analysere om bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskolingen prædikterer mistrivsel, dårlig mental sundhed og risikoadfærd ved udskolingen. De fire formål illustreres i figuren herunder:

Data og metode

Her giver vi kun en kort præsentation af data og metode. Læsere, som er interesseret i at nærstudere dette tema, henvises til rapporten(6). Rapporten er baseret på sundhedsplejerskers journaldata og registerdata om 6.728 børn, der er indskolingsundersøgt i skoleåret 2016/17 og 1.786 elever, der er udskolingsundersøgt i skoleåret 2016/17. Børnene stammer fra 14 kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Roskilde, Rødovre, Tårnby og Vejle.

Ved indskolingsundersøgelsen registrerer sundhedsplejersken, hvorvidt der er bemærkninger til relationen mellem barnet og forældrene. En bemærkning til forældre-barn relationen kan betyde, at barnet ikke er veltilpasset ved eksempelvis at være snavset eller iklædt tøj, der ikke er tilpasset årstiden. Derudover registrerer sundhedsplejersken, hvis forældrene ikke reagerer hensigtsmæssigt på barnets signaler, eller hvis der er andre bemærkninger til forældre-barn relationen. I det følgende benytter vi benævnelsen ”problematisk forældre-barn relation” om de børn, hvor sundhedsplejersken har registreret bemærkninger til relationen.

Artiklen præsenterer følgende analyser: Først om følgende forhold er risikofaktorer for problematisk forældre-barnrelation ved indskolingen: Køn, barnets alder ved indskolingen, forældrenes alder ved barnets fødsel, forældrenes højeste gennemførte uddannelse, om forældrene er i arbejde eller under uddannelse, hvem barnet bor med ved indskolingen, og bemærkninger til forældre-barn relationen i første leveår (sidstnævnte baseres på analyser af de 2.768 børnene med journaloplysninger fra første leveår).

Dernæst om der er statistisk sammenhæng mellem problematisk forældre-barn relation ved indskolingen og barnets trivsel ved indskolingen. Her benytter vi tre markører for trivsel: Barnets selvvurderede almene trivsel, barnets selvvurderede skoletrivsel, samt forældrevurdering af om barnet har problemer i forhold til jævnaldrende. Sidstnævnte trivselsmarkør bygger på fem spørgsmål til forældrene om, hvorvidt barnet er lidt af en enspænder, har mindst én god ven, er generelt vellidt af andre børn, bliver mobbet eller drillet af andre børn, og kommer bedre ud af det med voksne end med andre børn. Ud fra disse fem spørgsmål kan man danne et fælles mål, som er en god indikator for barnets relation til jævnaldrende.

Til sidst om problematisk forældrebarn relation ved indskolingen er prædiktiv for følgende trivselsmarkører ved udskolingen:(1) Sundhedsplejerskens bemærkninger til elevens trivsel (i hjemmet, i skolen og/eller i forhold til jævnaldrende);(2) sundhedsplejerskens bemærkninger til elevens mentale sundhed (fx adfærdsvanskeligheder, stress, diagnosticeret psykisk sygdom, psykisk sårbarhed, depressive tanker, angst, ikke at kunne overkomme sit liv);(3) sundhedsplejerskens bemærkninger til risikoadfærd (alkohol, rusmidler, seksuel aktivitet, seksuelt misbrug/krænkelser, vold, kriminalitet); og(4) sundhedsplejerskens bemærkninger til netværk og sociale relationer (fx skilsmisse, sorg, død, manglende netværk, svært ved at enes med andre, ensomhed, mobning, ingen at tale med om svære ting). Denne del af analysen bygger på 1.786 udskolingsundersøgte elever, hvor der også var journaldata om forældre-barn relationen ved indskoling.

3. Hovedresultater

  1. Forekomsten af problematisk forældre-barn relation ved indskolingen: Af de 6.728 børn, der er indskolingsundersøgt i skoleåret 2016/2017, og som har oplysninger om forældre-barn relationen ved indskolingen, er der 328 børn, der har mindst én bemærkning til forældre-barn relationen ved indskolingen. Det svarer til 4,9%. Der er tale om bemærkninger til fx kontakt/samspil, fysisk omsorg, psykisk omsorg eller andet. Der er stor variation kommunerne imellem, fra 1,2% til 14,4%. Forekomsten har været svagt faldende fra 7,4% i 2007/2008 til 4,9% i 2016/2017.
  2. Risikofaktorer for problematisk forældre- barn relation ved indskolingen: Der er en betydelig ophobning af bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskolingen i familier, hvor barnet ikke bor sammen med begge forældre, hvor forældrene har en kort uddannelse, er indvandrere eller efterkommere, ikke er i arbejde eller under uddannelse, og hvor der var bemærkninger til forældre-barn relationen i første leveår. Disse risikofaktorer forbliver signifikante i multivariate statistiske analyser, det vil sige efter kontrol for andre faktorers indflydelse. Resultaterne fremgår af figur 1. Barnets køn, barnets alder ved indskolingen og forældrenes alder ved barnets fødsel var ikke risikofaktorer for problematisk forældre-barn relation ved indskolingen.

Figur 1. Procent med problematisk forældre-barn relation ved indskoling.

 

  1. Barnets trivsel ved indskolingen: De børn, som har problematisk forældrebarn relation ved indskolingen, trives dårligere end klassekammerater uden problematisk forældre-barn relation, se figur 2. Figuren viser, at risikoen for at trives dårligt generelt, i skolen og i forhold til jævnaldrende er ca. dobbelt så stor blandt børn med bemærkninger til forældre- barn-relationen ved indskolingen end blandt børn uden sådanne bemærkninger. Sammenhængene er signifikante, også i multivariate statistiske analyser.

Figur 2. Procent med trivselsproblemer ved indskoling blandt børn med og uden problematisk forældre-barn relation ved indskoling.

 

 

Figur 3. Procent med trivselsproblemer ved udskoling blandt elever med og uden problematisk forældre-barn relation ved indskoling.

 

 

4. Diskussion og inspiration for praksis

Hovedfund: Rapporten har fire hovedfund: Det første er, at 4,9% af børnene har bemærkning til forældre-barn relationen ved indskolingen, det vi her i artiklen har benævnt ”problematisk forældre-barn relation”. Der er sket et lille fald i andelen af børn med problematisk forældre-barn relation ved indskolingen fra 2007 til 2017, og der er stor variation kommunerne imellem – fra 1,2 til 14,4%.

Det andet er, at der er en ophobning af problematisk forældre-barn relation ved indskolingen blandt børn, der ikke bor sammen med begge forældre, børn hvis begge forældre er indvandrere eller efterkommer, børn der har to forældre, der hverken er i erhverv eller under uddannelse, og børn hvor der var bemærkninger til forældre-barn relationen i første leveår. Atter engang ser vi, at sociale uligheder har betydning for børnene. Det tredje er, at der er en ophobning af mistrivsel ved indskolingen blandt børn med problematisk forældre-barn relation ved indskolingen. Og det fjerde er, at problematisk forældre-barn relation ved indskolingen er prædiktivt for visse typer – men ikke alle typer – problemer ved udskolingen. Problematisk forældre-barn relation ved indskolingen er prædiktivt for problemer med almen trivsel ved udskolingen, for problemer med socialt netværk og sociale relationer og for diagnosticeret psykisk sygdom. Det er for eksempel påfaldende, at børn med bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskolingen har fire gange så stor risiko for senere i skoleårene at få diagnosticeret en psykisk sygdom. Disse vigtige fund kan benyttes i kommunerne til at prioritere og dimensionere indsatsen for indskolingsbørn.

Stærke og svage sider: Det er en styrke, at undersøgelsen rummer en stor undersøgelsespopulation, og da sundhedsplejerskerne ser næsten alle skolebørn er det en undersøgelsespopulation uden nævneværdige problemer med frafald. Det er en styrke, at data er noteret af sundhedsplejersker, som har erfaringer og uddannelsesmæssige kvalifikationer til at vurdere børns sundhed og udvikling. Derudover er det en styrke, at data er så righoldige, at der kan gennemføres statistiske analyser med omhyggelig kontrol af om sammenhængene er ægte eller præget af forstyrrende faktorer. Men der er også begrænsninger i undersøgelsen, fx at der ikke er dokumentation for validiteten og sammenligneligheden af sundhedsplejerskernes bemærkninger, og at der ikke er tilstrækkelige gode data om relationen mellem børn og deres fædre.

Inspiration for forskning og praksis: Det vil være nyttigt at gennemføre en nærmere undersøgelse af validiteten af sundhedsplejerskernes bemærkninger til forældre-barn relationen. De store kommunale forskelle i andelen af børn med bemærkning til forældre-barn relationen kan være et udtryk for forskellige traditioner for, hvornår man noterer en bemærkning til forældre-barn relationen. Det er vigtigt, at erfaring med og praksis for at skrive bemærkninger til forældrebarn relationen bliver diskuteret internt i kommunerne og blandt de ledende sundhedsplejersker. Måske er der behov for at justere journalen og den tilhørende manual for at sikre, at journalen bliver et så godt arbejdsredskab for sundhedsplejerskerne som muligt – samtidig med at kvaliteten af data opretholdes. Når en sundhedsplejerske bemærker et problematisk forældre-barn-samspil, kan det være vanskeligt at formidle denne observation til forældrene. Det kræver stor takt, stor indlevelse i familiens forhold og måske et særligt sprogbrug. Derfor er det en glædelig udvikling, at sundhedsplejen i flere kommuner har igangsat et udviklingsarbejde for at sikre denne formidling og dermed en styrket indsats for de berørte familier.

Det er vigtigt at få klarhed over i hvor høj grad en tidlig indsats kan kompensere for skadevirkningerne ved en problematisk forældre-barn relation. En tidlig indsats kan være behovssundhedspleje, en særlig indsats i daginstitutioner eller indsatser fra andre fagpersoner. Statistiske analyser kan bidrage til at afklare disse spørgsmål, men det er også vigtigt at inddrage kvalitative data, fx historier og cases om udviklingen i de enkelte familier.

Et af de vigtige fund er, at bemærkninger til forældre-barn relationen i første leveår giver en dobbelt så stor risiko for bemærkninger til forældre-barn relationen ved indskolingen. Dette fund er et argument for en yderligere opfølgning af børns sundhed og udvikling i det lange interval fra første leveår til indskolingen. En vurdering af forældre-barn relationen i fx 1½-års alderen og 3½-års alderen vil give sundhedsplejerskerne mulighed for at vurdere, om der er behov for yderligere indsats. Rapporten er tillige et argument for et udbygget samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud og skole. Dagtilbuddene har brug for sundhedsplejerskens sundhedsfaglige indsigt, og børnene har brug for, at der er et samarbejde mellem sundhedsplejen og de dagtilbud, som har den daglige kontakt med børnene og deres familier.

Endelig er rapporten en dokumentation af, at der er brug for en særlig indsats for familier med problematisk forældrebarn relation ved skolestart. Rapporten kan inspirere sundhedsplejen, daginstitutioner og skoler til en større bevidsthed om dette vigtige emne og en systematisering af de tilbud, man har til familier med svage forældre-barn relationer.

Reference

  1. Damsgaard MT, Holstein BE, Koushede V, Madsen KR, Meilstrup C, Nelausen MK, Nielsen L, Rayce SB (2014): Close relations to parents and emotional symptoms among adolescents: beyond socio-economic impact? Int J Public Health, 59: 721-26.
  2. Colonnesi C, Draijer EM, Stams GJJM, Bruggen COVD, Bögels SM, Noom MJ (2011): The Relation Between Insecure Attachment and Child Anxiety: A Meta-Analytic Review. Journal of Clinical Child & Adolescent Psychology, 40: 630-45.
  3. Killen K, Klette T, Arnevik E (2006): Tidlig mor-barn-samspill i norske familier. Tidsskrift for norsk psykologforening, 43: 694-701.
  4. Brumariu LE, Kerns KA (2010): Parent-child attachment and internalizing symptoms in childhood and adolescence: A review of empirical findings and future directions. Development and Psychopathology, 22: 177-203.
  5. Thomson RM, Allely CS, Purves D, Puckering C, McConnachie A, Johnson PCD, Golding J, Gillberg C, Wilson P (2014): Predictors of positive and negative parenting behaviours: evidence from the ALSPAC cohort. BMC Pediatrics, 14:247.
  6. Databasen Børns Sundhed, Johansen A, Weber Pant S, Holstein BE (2018): Forældrebarn relationen. København: Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.