Farfrigørelse, kønshormoner og utidssvarende antagelser

Forfatter: Maj-britt Bockelund, sundhedsplejerske i Gladsaxe Kommune og Torben Pedersen Skovby, familieterapeut i Gladsaxe Familie- og ungecenter.

Fotograf: Foto > Colourbox, privat

I denne artikel ønsker vi at dele vores erfaringer fra en gruppe for fædre med efterfødselsreaktion – og vores viden og tanker bag. Vi vil starte med at bringe to antagelser på banen.

1.      Tilknytning til mor er prototypen for barnets tilknytning i fremtidige relationer.

2.     Nybagte fædre påvirkes af nogle af de samme hormonforandringer som nybagte mødre.

Fædre og tilknytning

Det er to noget forskellige tilgange til forældreskab, som på hver deres måde er magtfulde hos de fædre, vi møder, og derfor også er gældende for os i vores arbejde som henholdsvis sundhedsplejerske og familieterapeut. Man kan vel sige om dem, at hormonforandringer er videnskabeligt bevist, men endnu ikke blevet en veletableret del af vores måde at tænke ”nybagt far/forældreskab” på.

Derimod er prototypen på barnets tilknytning, på trods af enorme omvæltninger i kønsroller, forældrepositioner og familietyper, stadig en veletableret del af vores måde at tænke ”nybagt far/forældreskab” på, selvom den talrige gange er blevet skudt ned af massiv forskning. Forskning, som peger på, at det ikke er forælderens køn, men den interaktion, som barnet tilbydes, som er afgørende for tilknytningen. Altså at barnet, fra det er helt spædt, ikke er programmeret til at knytte sig til mor, men til de personer, der på de helt rette måder er i stand til at møde dets behov(1).

Fokus på fædre

Ovenstående taler ind i det kulturskred, der er sket, og det efterlader et behov for at møde de nybagte fædre nysgerrigt og på mandlige præmisser. Blandt andet ved at udvikle særlige tilbud til fædre, som f.eks. fædregrupper. Da vi skrev denne artikel, var en af reaktionerne ”Fedt I skriver om det, for der er mange kommuner, der ikke ved, hvad de skal gøre ved fædrene…” Sætningen kommer fra en central person i sundhedsplejerskekredsen. Om det er rigtigt, skal vi lade stå åbent. Men vores fornemmelse er, at der på landsplan er meget få tilbud. Dette underbygges af den helt nye rapport ”Sårbare far-barn relationer” fra Center for børneliv. Den taler bl.a. om en ambivalent indstilling til fars omsorgsevne i sundheds- og omsorgssystemet, som primært henvender sig til mødre som den vigtigste omsorgsperson i barnets liv(2). Tilgangen til fædre efterlader et sprogligt og behandlingsmæssigt tomrum i forhold til de fædre som rammer ind i efterfødselsreaktioner. Og det efterlader deres børn med en større sandsynlighed for at få en skæv start på livet. Effekterne er de samme, om det er mor eller far, der rammes. Blandt andet påvirkes tilknytningsprocessen mellem faderen og barnet. Og den enkelte fars evne til at mentalisere barnet forringes, hvilket så igen betyder, at barnets mentaliserings evne kan forringes. Evnen til at kunne mentalisere har betydning for barnets indlæring, sociale kompetencer, og måden det oplever sig selv på(3). Forskning viser, at det kan medføre adfærdsproblemer senere i barndommen, hvis far er uengageret og distanceret i kontakten med sit tre måneder gamle spædbarn(4).

Fædre og hormoner

En stensikker måde at få en forsamling til at reagere på er, at fortælle at mænds hormonbalance ofte ændres når de bliver fædre. Nogle ler – måske fordi det lyder komisk, andre bliver provokerede, måske fordi det udfordrer kvindens tidligere eneret til at have hormonforandringer, og den position dette kunne give hende. En del lytter heldigvis også nysgerrigt, og tænker det ind i den enorme forandring, der de sidste mange år er sket indenfor kønsroller, forældrepositioner og familietyper.

For ikke kun kvinder påvirkes af hormonforandringer i forbindelse med at blive forælder. Forskning fra blandt andet USA viser, at nybagte fædres testosteronniveau (dominans – og aggressions hormonet) falder, og at østrogenniveauet stiger, når de er sammen med deres spædbarn. Anden forskning viser, at fædre har et lavere testosteronniveau end mænd, som ikke har børn, særligt i kulturer, hvor fædrene er sammen med deres børn. Derudover påvises det, at manden producerer mere laktose i mælkekirtlerne i forbindelse med hans barns fødsel, hvilket gør, at han bliver mere sensitiv og bekymrer sig mere. En forøget produktion, som man tidligere troede kun skete hos ammende kvinder. Hos mødre øges koncentrationerne af prolaktin, oxytocin, østrogen og kortisol under og efter graviditeten. Det samme sker hos kommende og nybagte fædre. Disse processer er alle på forskellige måder relateret til omsorgsevnen og sensitivitet(5).

Denne viden om hormonforandringer er ikke bare nyttig i forhold til, hvad der sker hos far. Den peger også på, hvilken opgave vi som professionelle har i forhold til forældreskabelse, når vi møder de kommende og nybagte forældre – og den peger på den magt, der ligger i sproget, bl.a. til dannelse af barnets tilknytning til dets mor og far. For selvom hormonforandringer er en biologisk proces, er det også en kontekstbestemt proces.

Ovennævnte hormonforandringer sker i særlig grad, hvis far (eller mor) er tæt på barnet helt fra start. Derfor har vi som professionelle en unik chance for at skabe forældrene, og implicit påvirke deres hormonbalance, så barnet får mere kvalificerede forældre. Tilmed har vi mulighed for at nuancere det stereotype mandebillede, vi ofte hører hos de nybagte fædre. Billedet, som peger på, at han skal være familiens klippe, og hvor sårbarhed og afmagt bliver skamfuldt og et tabu. Netop derfor er et af temaerne i vores fædregrupper ”Farfrigørelse” – herom senere.

Erfaringer og data fra en gruppe i Gladsaxe Kommune

Gennem en årrække har sundhedsplejen i Gladsaxe forsøgt at inddrage fædrene mere og mere i hjemmebesøgene. Der er derfor opstået et øget fokus på fædrene og deres behov.

I Gladsaxe Kommune er dette mundet ud i et oplæg ved psykolog Svend Aage Madsen og lektor Allan Westerlink om nutidens fædre i efteråret 2015. Fra februar 2016 startede vi på at screene alle fædre for efterfødselsreaktioner ved hjælp af EDPS og Gotlandskalaen på lige fod med mødrene. Det resulterede i, at der blev fundet flere fædre med efterfødselsreaktioner. Sundhedsplejen indledte derfor et større samarbejde med Gladsaxe Familie og Unge Center’s familieterapeut med speciale heri. Her kan fædrene få individuelle samtaler og/eller deltage i den fædregruppe, som startede op i maj 2016. Her får fædrene tilbud om at komme uden børn og møde ligestillede hver anden uge i to timer sammen med to gruppe ledere.

Der benyttes flere forskellige metoder i gruppen f.eks. bevidning, mentaliserings Loop, samtalekort og relevante YouTube klip som katalysator for dagens emne.

Fædrene er selv med til at definere, hvilke emner de ønsker at tale om. Allerede ved første møde kom fædrene i en livlig debat, hvor de kom med flere forslag til emner, de ønskede at tale om.

Hver gang vi mødes med fædrene, beskriver de deres egen oplevelse af deres trivsel. De scorer sig selv ud fra det evidensbaserede dialog- og feedbackredskab ”Feedback Informed Treatment.” Dette med henblik på evaluering af deres eget syn på deres tilstand fra gang til gang, og om deres individuelle mening om dagen i gruppen. Dette gøres for hele tiden at have en fornemmelse af, at det vi tilbyder, har en positiv effekt på deres personlige velbefindende og på deres trivsel i den nære familie og i deres netværk.

Vi har endnu ikke nok afsluttede gruppeforløb til at kunne sige noget endeligt om effekten, idet vores materiale kun bygger på 23 forløb. Vores data peger dog på, at effekten af de individuelle samtaler og gruppesamtalerne er høj. Interventioner måles i det, som kaldes effektsize, som er et mål for, hvor meget noget flytter sig. Effektsize af samtaleterapi i bred forstand ligger på 0,80. I vores forløb ligger effektsize på 1,01. Det vil sige, at forløbet med fædrene faktisk flytter dem mere, end det man kan forvente i almindelig samtale-terapi(6).

Et sprogligt fokus

Formålet med gruppen er helt enkelt at have en forebyggende og behandlende tilgang til, at fædrenes børn trives og forbliver i trivsel. Vi er som gruppeledere på udkig efter fortællinger, hvor viden, færdigheder og kompetencer synliggøres og giver den enkelte far nye handlemuligheder i forhold til børnene. Vi er nysgerrige på sproget, og derfor dukker temaet ”Farfrigørelse” ofte op. Vi ser det som en parallel til kvindefrigørelsen, som bl.a. indebar frigørelse fra den måde, mænd og andre kvinder definerede kvinden på grund af hendes køn. ”Farfrigørelse” er i fædregruppen en sproglig ramme for, at fædrene kan gøre sig til far og frigøre sig fra den mængde af utidssvarende definitioner af, hvad han kan, gør, vil, tænker etc., som de ofte føler, de bliver mødt med(7). Derfor kalder vi det også ”Gruppen for responderende fædre.” Navnet italesætter, at fædrenes reaktion kan være en respons på, at værdier og intentioner er fraværende eller blevet trådt på. Hvis en far oplever, at han ikke har de rette følelser for hans baby, kan det, at han isolerer sig i arbejde eller bliver aggressiv overfor familien, være en respons på, at virkeligheden strider mod det, som han står for. At han ikke er den far, som han ønsker at være. Ved at synliggøre fraværet af de værdier og intentioner, som han indeholder, er vejen banet for at tale om, at han implicit indeholder værdier og intentioner. Det giver mulighed for generobring af værdighed, og det kan være en bevægelse fra at være passiv tilskuer i eget liv, til at være aktiv deltager, hvor følelsen af at kunne forme sig selv som far kommer tilstede.

Tanker udtalt af fædrene

 

”Gruppen har hjulpet mig igennem en svær periode umiddelbart efter min datters fødsel. Den hjalp med at skabe et solidt fundament til at være den bedste far for min datter.”

”Folk slapper af og nyder de to timer i selskab med hinanden.

Personligt får jeg ligeså meget ud af at lytte som at dele mine erfaringer med andre. Det skaber en dybere ro, end man lige regner med – at kunne spejle sig i andres problematikker og blive bekræftet i, at ikke kun du sidder med de tanker og heraf reaktioner, som dagligdagens hektiske familieliv fører med sig. Det er accepten fra de andre, der skaber en ro om, at det, du tænker, ikke er forkert men bare fundamentalt menneskeligt og meget normalt.”

”Jeg vil blive ved med at komme, så længe jeg har denne følelse.”

”Det er dejligt at kunne dele dagligdagens erfaringer, og de andres problemer minimerer fokus på ens egne.”

 

Fædrene fortæller, at de pludselig oplever det som vedkommende at tale om deres børn, og at de endda får et strejf af at føle det som maskulint at være far. En ting, der i vores øjne må siges at være noget af en dekonstruktion af det sprog, man som far normalt møder, og hvor 80’erfænomenet ”Den bløde mand” aldrig er blevet udskiftet med noget tidssvarende. For kan man, som en intentionel engageret far, med åbenlyse værdier i sit faderskab, blive betegnet som andet end det negativt ladede fænomen ”Blød mand?”

Vores svar er ”Ja.” Man kunne jo bare kalde det ”Far.”

Denne artikel er ment som inspiration til andre kommuner med interesse for at skabe et tilbud til fædre med efterfødselsreaktioner med henblik på at tydeliggøre, at begge forældres trivsel er vigtige for børn. Vi har endvidere ønsket at tydeliggøre, hvilken magt vi som professionelle har i forhold til de signaler, vi sender, når vi møder de nybagte forældre og ikke kun den nybagte mor.

I Gladsaxe har man omprioriteret økonomien i sundhedsplejen og Familieunge centret for at kunne få dette til at lykkes. Det er vores håb, at det også kan lade sig gøre i andre kommuner – for både børnene og forældrenes skyld?

1 Kommentar

  • Skriv din mening

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

    *