Dagtilbud har positiv betydning for børns fremtid

Forfatter: VIVE - Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd - Jens Dietrichson

Fotograf: Colourbox

Når børn går i dagtilbud, har det en positiv effekt på det antal år, de senere uddanner sig, og på deres fremtidige beskæftigelse og løn, og effekterne synes at være størst for børn fra lavere sociale klasser. Det konkluderer et systematisk litteraturstudie. Det forudsætter dog, at dagtilbuddene har en tilstrækkeligt høj kvalitet. Har de det, tyder studiet på, at dagtilbud er en god investering for samfundet.

 

Næsten alle danske børn går i dagtilbud. Tendensen er den samme i mange andre industrialiserede lande. Vi ved fra forskningen, at den tidlige barndom er vigtig for barnets udvikling. Men selv om så mange børn bliver passet uden for hjemme fem dage om ugen, ved vi overraskende lidt om, hvordan det på lang sigt påvirker barnet at gå i dagtilbud.

Tidligere litteraturstudier, som har undersøgt dette spørgsmål på baggrund af den eksisterende litteratur, konkluderer, at der ingen klare effekter er for den generelle befolkning af at gå i et universelt dagtilbud – altså et dagtilbud, der er åbent for alle børn og ikke målrettet en særlig gruppe. De tidligere litteraturstudier formår dog ikke at inddrage særlig mange mål for børnene, efter de er blevet voksne, og flere af studierne analyserer ikke effekterne på tværs af mål og alder.

Resultater

Studiet konkluderer, at der generelt er entydigt positive effekter af at gå i et universelt dagtilbud, når det gælder fremskridt i skolen, antal års uddannelse, højeste fuldførte uddannelse, beskæftigelse og løn. Studiet viser en tendens mod, at effekterne er størst for børn fra lave socialgrupper, og dagtilbud kan dermed potentielt reducere social ulighed i samfundet.

Vi finder ingen klare resultater for mål af kognitive færdigheder (fra omkring tredje til niende klassetrin) eller mål, der relaterer sig til helbred, trivsel og adfærd. Tre studier undersøger benefit-cost ratioen, og finder alle en ratio markant over 1. Det betyder med andre ord, at for hver krone staten investerer i et universelt dagtilbud, får samfundet mere end én krone tilbage.

Resultaterne tyder endvidere på, at dagtilbuddet skal være af en vis kvalitet, før det har en gunstig effekt på børnenes udvikling. Er kvaliteten tilstrækkeligt høj, lader dagtilbud til at være en god investering for samfundet.

Metode

Vi har benyttet systematiske review-metoder til at finde relevante studier. Studierne skulle opfylde flere kriterier for at blive inkluderet. Blandt andet skulle programmet være universelt, effekten skulle måles ved tredje klassetrin eller senere, og studiet skulle benytte enten et naturligt eksperiment eller udføre et randomiseret forsøg. Fra søgningen fandt vi 1.516 studier. Igennem screening blev disse reduceret til 25 studier, som opfyldte alle relevante kriterier.

 

Om udgivelsen

Notatet ‘Universal Preschool Programs and Long-Term Child Outcome – A Systematic Review’ er finansieret af Innovationsfonden og udarbejdet i samarbejde med Center for Børneliv. Notatet er på engelsk. Forfattere: Jens Dietrichson, Ida L. Kristiansen og Bjørn C. V. Nielsen.