Flyt fokus – samarbejde og trivsel i børnehaven. Tre nye film

Forfatter: Kirsten Birk

Fotograf: Marianne Rasmussen

I børnehaven og dagleje ser man alle slags børn – også dem, der er urolige og udadreagerende. Det kan være udfordrende, og måden hvorpå man møder barnet hjemme og i børnehaven, har stor betydning for både trivsel og udvikling. Hvis et barn mistrives og er udadreagerende, går det både ud over barnet selv, hele børnegruppen og de voksnes arbejdsglæde. Værktøjerne i filmene kan etableres som specialpædagogisk praksis til børn med uro og udadreagerende adfærd og er tilmed gavnlige for alle børn. Med tre nye film er det vores intention at give en virksom og lettilgængelig håndsrækning til alle, der arbejder med førskolebørn. 

I de tre film kan du se, hvordan pædagoger kan fremme børns positive udvikling, og få konkrete værktøjer til det daglige arbejde. I filmen vejleder psykolog Luise Bæk Bomme, Center for ADHD i pædagogisk didaktisk relationsarbejde, og vi viser, hvordan det omsættes i praksis i hverdagen i børnehaven. Center for ADHD deler på denne måde deres specialviden om hvordan man kan arbejde med børn med opmærksomhedsvanskeligheder.

Filmene er produceret af Marianne Rasmussen fra Filmkompagniet i samarbejde med Center for ADHD, med støtte fra Undervisningsministeriets udlodningsmidler.

Vi er glade og stolte over de tre små film og håber, at de bliver et vigtigt bidrag til trivsel og arbejdsglæde rundt om i landets børnehaver.

Se filmen her filmkompagniet.dk og del gerne vedhæftede cover Flyt fokus  til relevante samarbejdspartnere.

 

Direkte link til filmen: www.filmkompagniet.dk/#/flyt-fokus/

Skriv din mening

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*